En anden metode er, at svindlerne laver hjemmesider, der skal ligne ægte virksomheders. Du tror så, at du besøger fx din bank, men det er svindlernes side, du er inde på.
”De hjemmesider, som svindlerne opretter, er meget realistiske, og det er ofte meget svært at se forskel på virksomhedens rigtige hjemmeside. De laver også webadresser, som efterligner virksomhedens, siger Dennis Schytt Haahr,” der arbejder med at c Nordeas kunder og medarbejdere om de mange metoder, som svindlere benytter sig af.
En relativt ny form for bedrageri
At forgifte søgemaskiner – eller SEO (Search Engine Optimisation) poisoning, som det hedder på engelsk – er en relativt ny form for bedrageri, som mange ikke kender. Den kan tage forskellige former og forandres hurtigt. I de nordiske lande har fx et større finsk website, der svarer til sundhed.dk, og Norges skattemyndigheder været ramt.
Tjek søgeresultatet, før du klikker
Der er flere måder at undgå det på, men det kræver, at du bruger et par sekunder mere – og det håber svindlerne, du ikke gør. Det kan fx være at kontrollere, om det øverste resultat er en annonce og købt eller et organisk resultat. Det er også vigtigt at kontrollere webadressen.
Hvis du ved, hvilken side du skal besøge, så indtast i stedet hele webadressen, eller gem hjemmesiden som et bogmærke eller en favorit. På den måde ved du, at du kommer ind på den rigtige side.
”Brug et par sekunder mere, og lad være med at klikke for hurtigt. Især hvis du skal besøge en side, hvor du fx skal købe noget eller bruge dine sikkerhedsløsninger. Tjek altid, at du er kommet ind på den rigtige side, før du fx bruger MitID,” siger Dennis Schytt Haahr.